Forskellen mellem offentligt og privat, når det handler om lønninger

Dette er et modsvar til den klumme, som Ingrid Koppelman (bestyrelsesmedlem for Sport og Motion hos FNV) skrev på Zwembadbranche den 12-7-2022

Link: https://www.zwembadbranche.nl/familiegevoel-en-scheefgroei-de-spagaat-van-de-zwembadmedewerker/

Svømmebranchen er delt. Ikke side om side, men med et lille Schweiz imellem. Forskellen er offentlig eller privat. Til den offentlige side hører de børsnoterede partnere i svømmebranchen, som driver kommunernes svømmehaller. Til de private partnere hører svømmeskoleejere og ejere af egne svømmebade. Den store forskel mellem de to er tilskud og – efter corona – SPUK IJZ-ordningen (Specifikt Tilskud til Skøjtebaner og Svømmehaller).

Der har længe været uro i branchens rækker, når det handler om fremtidsvisionen. Den offentlige sektor sigter sammen med politikerne mod en enhed med ét diplom, ét team og frem for alt pomp og pragt under vingerne af det politiske København. Den private sektor er travlt optaget af at slikke sårene fra coronaperioden, hvor titusindvis af euro gik op i røg, pensioner blev tæret på, og der næsten bogstaveligt talt lå tørt brød på bordet, for overhovedet at kunne undervise videre.

Den private sektor er den, der tager de hårdeste slag. Corona, energi, personalemangel og stigende personaleomkostninger. Her er der ingen pengekasse at åbne for at dække skader og underskud, og de vil, hvor det er muligt, blive videreført 1-til-1 til kunden – børnenes forældre. Disse betaler et beløb for svømmeundervisningen, hvor alt er indregnet. Leje af bad, gas-vand-el, personale, administration osv. Disse beløb ligger betydeligt højere end de offentlige bade, der får tilskud via forskellige ordninger og har kunnet mindske skaderne fra corona og nedlukningerne gennem SPUK IJZ-ordningen.

FNV lader til at lægge endnu en skovlfuld oveni. I bloggen fra FNV-sportens frontfigur Ingrid Koppelman tegnes et billede af, at den hårdtarbejdende svømmeskoleejer eller svømmebadsejer uden tilskud slipper for let om ved det, ikke viser værdsættelse for sit personale, og oven i købet behandler personalet nedladende ved ikke at følge med stigningen i minimumslønnen på den offentlige side af svømmebranchen.

En svømmeskoleejer eller kommerciel svømmebadsejer har valgt sit fag ud fra passion for faget og for at gøre verden en lille smule bedre ved at tilbyde deres ekspertise og kvaliteter til børn og voksne. Et valg, der ofte er vokset frem af forskellige visioner i forhold til deres gamle arbejdsplads eller ud af en motivation om, at det må kunne gøres bedre. Desuden er og forbliver fastsættelsen af minimumsløn noget, staten bestemmer, og det afgøres ikke af markedet.

Det er let at have store ord, når man er ansat hos en stor operatør eller en kommune, og der står tilskudsmidler klar til at støtte eventuelle underskud og vækst. Skulle tilskuddet mod forventning ikke slå til, kan man bare søge om supplerende tilskud. Det er derfor et absurd standpunkt, FNV indtager. Det lyder: "Vores standpunkt er klart: budgettér først for personalet. Godt og kompetent personale er af stor værdi for svømmehallen OG for svømmebranchen. De mennesker, der tjener pengene for dig, er ikke en restpost – de er dit firmas bankende hjerte." Men naturligvis ved enhver kommerciel ejer, hvor vigtigt godt personale er, og vil gerne vise sin værdsættelse. De er blot bundet til en slutbruger, og det er forældrene, der skal betale for svømmeundervisningen.

For lige at give et indblik i hvordan og hvorledes med hensyn til lønninger, her et eksempel fra virkeligheden. En svømmeskole anvender i øjeblikket lønningerne i overensstemmelse med CAO-zwembaden 2021. Her er der allerede lagt en forhøjelse oveni, fordi minimumslønnen giver lidt for lidt værdsættelse. Ser man på FNV's krav om at hæve minimumslønnen til 14 euro, vil lønsummen stige med 30 til 40 %. Oveni kommer den af FNV promoverede CAO-zwembaden, hvor der obligatorisk skal indbetales til pensionsfonden, som kræver en meget høj procentsats. Så læg endnu 15 % oveni den samlede lønsum. Dette skal betales et sted fra og skal derfor viderefaktureres til forældrene. Det kræver i gennemsnit en stigning i svømmeundervisningsomkostningerne på 10 til 15 %. Efter den eksplosive stigning i energipriserne er mange bade og svømmeskoler allerede steget med op til 10 %. Kort sagt ville dette betyde, at et svømmediplom bliver 25 % dyrere hos de kommercielle aktører.

Det, FNV kan bebrejdes, er hovedsageligt ophidselse. Læg først øre til de kommercielle svømmeskoler, før der drages konklusioner, som slet ikke kan bygge på sandheden. Subjektive antagelser, der kun skaber uro i en branche, som i forvejen står i lys lue. Gå i dialog og sæt dig også i "modpartens" sted.

Uafhængigt af det faktum, at personalet skal aflønnes godt – blandt andet på grund af deres store ansvar for at gøre børn svømmedygtige – må dette ikke gå ud over dem, det i virkeligheden drejer sig om. Børnene, hvis forældre snart ikke længere kan betale for svømmeundervisningen.