Mulier Instituut skaber forvirring med ensidige tal om svømmesikkerhed

Mulier Instituut offentliggjorde i dag en rapport, hvori det hævdes, at antallet af hollændere, der svømmer regelmæssigt, er faldet fra 70 % i 2019 til 54 % i 2024. Derudover indeholder rapporten den kontroversielle påstand, at kun 14 % af de adspurgte anser et svømmediplom C for nødvendigt for svømmesikkerheden, mens den nationale norm for svømmesikkerhed (NNZ) stiller dette diplom som et krav. Selvom tallene ved første øjekast virker alarmerende, rejser denne undersøgelse flere spørgsmål, end den giver svar.

1. Ensidigt fokus på den nationale norm for svømmesikkerhed

Mulier Instituut bygger sit standpunkt på NNZ, en norm der styres direkte af Nationale Raad Zwemveiligheid (NRZ), en kommerciel udbyder af svømmediplomer. Det rejser spørgsmålet om, hvor uafhængig undersøgelsen egentlig er, eftersom andre diplomudbydere som Nederlandse Stichting Water- & Zwemveiligheid (NSWZ), ENVOZ, EasySwim og Zon ikke inddrages i debatten. Det ville have klædt instituttet at anlægge et bredere perspektiv, der tager højde for mangfoldigheden af svømmeundervisningsmetoder og diplomudbydere i Holland.

2. Mangelfuld repræsentation af de adspurgte

Undersøgelsen er baseret på en stikprøve af 1.506 hollændere fra 16 år og opefter. Men afgørende demografiske oplysninger som etnicitet, uddannelsesniveau, familiesammensætning og geografisk spredning nævnes ikke. Disse faktorer er af stor betydning, hvis man ordentligt skal kunne tolke tendenser i svømmeadfærd og svømmesikkerhed. Det er for eksempel velkendt, at familier med lavere indkomst eller med indvandrerbaggrund sjældnere har adgang til svømmeundervisning, hvilket kan give et forvrænget billede af den generelle svømmefærdighed.

3. Svømmeundervisning som en udgiftspost

Rapporten fastslår, at forældre primært er ansvarlige for, at børnene får deres svømmediplomer, men den overser den økonomiske virkelighed for mange familier. Svømmeundervisning er dyrt, og kravet om et svømmediplom C kan udgøre en ekstra barriere. Mulier Instituut synes at have ringe blik for denne økonomiske hindring, som til dels forklarer, hvorfor forældre ofte nøjes med diplom A eller B.

4. Svømmeundervisning skal være sjov – ikke bare en pligt

Et andet punkt, som rapporten fuldstændig ignorerer, er kvaliteten og attraktiviteten af svømmeundervisningen. Hvis undervisningen udelukkende gives protokollarisk og stift, uden hensyn til barnets glæde og motivation, er det ikke underligt, at forældre hurtigere falder fra. Svømmesikkerhed behøver ikke at være ensbetydende med rigide diplomkrav; det burde tværtimod være udfordrende og inspirerende for børn at lære videre.

5. Unødig uro forud for debatterne i parlamentet

Tidspunktet for offentliggørelsen – lige inden de planlagte parlamentsdebatter om svømmesikkerhed – giver indtryk af, at denne rapport snarere vil lægge politisk pres end at tilbyde objektiv forskning. NSWZ påpeger, at den slags publikationer kan bidrage til unødig uro blandt forældre og svømmeudbydere. Manglen på nuancer og det ensidige fokus på NNZ skader tilliden til det brede udbud af svømmeundervisning i Holland.

Konklusion

Mulier Instituut går glip af en vigtig chance for reelt at give indsigt i de komplekse faktorer omkring svømmeadfærd og svømmesikkerhed. I stedet for ensidigt at lægge vægt på den nationale norm for svømmesikkerhed og ophøje diplom C til norm, ville instituttet have gavn af et bredere perspektiv, hvor alle udbydere af svømmeundervisning inddrages. Derudover bør der komme mere fokus på tilgængeligheden, prisoverkommeligheden og kvaliteten af svømmeundervisningen. Kun på den måde kan man imødekomme de reelle behov hos børn, forældre og udbydere i Holland.

Henvisning til den offentliggjorte artikel fra Mulier Instituut:

https://www.mulierinstituut.nl/nieuws/minder-nederlanders-gaan-wel-eens-zwemmen/