Skolesvømning: En uopnåelig drøm eller en realistisk plan?

Pepijn Keppel argumenterer i sin klumme fra 7. marts i Trouw stærkt for at genindføre obligatorisk skolesvømning. Hans ræsonnement — at stigende priser på svømmeundervisning og lukkede svømmehaller bidrager til flere drukneulykker, og at skolesvømning er løsningen — lyder logisk. Men det er også for firkantet. Man overser realiteten i det nuværende undervisningssystem, hvor presset på folkeskolerne allerede er enormt, og hvor ekstra forpligtelser er en illusion.

📚 Undervisningens virkelighed versus ønsketænkning

Den nuværende folkeskole er fyldt med obligatoriske fag som matematik, sprog og samfundsfag. Disse fag har et fastsat antal timer, som skolerne skal overholde, og der bliver allerede skændtes kraftigt om dette på grund af mangel på undervisningstid og personale. Skolesvømning betyder ikke kun ekstra undervisningstid, men også rejsetid, omklædningstid og praktisk organisering. Det kan løbe op i mellem 100 og 180 timer pr. skoleår. Denne tid skal komme et sted fra — og det betyder en reduktion i væsentlige fag, hvor mange børn allerede halter bagefter.

🔍 Problemet med den klassiske tilgang

Den klassiske tilgang til skolesvømning forudsætter, at eleverne tager samlet af sted til svømmehallen, klæder om, deltager i en svømmelektion og vender tilbage til skolen. Det er et logistisk mareridt for skolerne og gør desuden svømmetiden ineffektiv. Svømmeundervisning skal være effektiv og målrettet. Samtidig viser flere undersøgelser, at børn først for alvor får udbytte af svømmeundervisning ved en højere frekvens end de traditionelle ugentlige eller hver-anden-ugentlige lektioner i skolesvømningen.

🏊 Antallet af nødvendige timer for et svømmediplom

Undersøgelser viser, at det kræver et betydeligt antal timer at bestå et svømmediplom. I gennemsnit tager det 51 klokketimer at bestå A-diplomet, hvilket svarer til 68 lektioner à 45 minutter. At bestå det fulde ABC-diplom koster i gennemsnit 84 klokketimer, altså 112 lektioner à 45 minutter.

Hvis man kun tilbyder skolesvømning én gang om ugen, betyder det, at et barn skal bruge næsten to skoleår alene på at bestå A-diplomet, eftersom et skoleår kun tæller 41 undervisningsuger. For slet ikke at tale om, at skoleferier gang på gang afbryder kontinuiteten. For at opnå tilstrækkelig effekt burde et barn faktisk svømme to gange om ugen. For det fulde ABC-diplom skulle et barn deltage i skolesvømning i flere skoleår. Det er simpelthen uigennemførligt inden for det nuværende undervisningssystem.

⏳ Tidsspild og konsekvenser for undervisningen

Desuden går der meget tid til spilde omkring selve svømmelektionerne. Hvis vi regner med en lektionstid på 45 minutter, en omklædningstid på to gange femten minutter og en rejsetid på to gange ti minutter, tager én svømmelektion i alt 95 minutter. Dette tidsspild går direkte ud over andre fag i folkeskolen.

✅ Svømmefri som et realistisk alternativ

Den Nederlandse Stichting Water- & Zwemveiligheid (NSWZ) ønsker også at give folkeskolen en stemme i debatten om skolesvømning og udsender derfor i denne uge en undersøgelse blandt 7.000 folkeskoler. Undersøgelsen skal tydeliggøre, hvilken indvirkning skolesvømning ville have på den ordinære undervisning. Resultaterne deles med Tweede Kamer og kan bruges i beslutningsprocessen eller som udgangspunkt for en opfølgende undersøgelse fra myndighedernes side. Desuden har NSWZ længe talt for et alternativ: svømmefri. Forældre får mulighed for at lade deres børn deltage i en ugentlig svømmelektion i skoletiden, uden at det går ud over undervisningsplanen.

👶 Hvorfor svømmefri fungerer for de yngste børn

Svømmefri ville gælde for børn i 0. og 1. klasse (groep 1 og 2), med en startalder for svømmeundervisning på 4 år (groep 1) og 5 år (groep 2). Denne unge målgruppe er endnu ikke i stand til selvstændigt at klæde om før og efter svømmelektionen, hvilket betyder, at de altid har brug for hjælp. Det gør det praktisk lettere at give svømmefri, eftersom de mindste klasser har et mere fleksibelt dagsprogram, og fraværet har mindre negativ indvirkning på deres læringsudvikling.

Fra 2. klasse (groep 3, alder 6-7 år) bliver børnene selvstændige nok til selv at klæde om, men følgeskab til svømmehallen er stadig nødvendigt. Lærere har lov til at følge eleverne til og fra svømmehallen, men de må ikke hjælpe med omklædningen. Det betyder, at skolerne er afhængige af hjælpeforældre til at påtage sig denne opgave. Derudover er 2. klasse både hvad angår pensum og arbejdsintensitet en del tungere end 0. og 1. klasse. At gå glip af undervisningstid i denne klasse har derfor en langt større negativ indvirkning på de faglige præstationer.

Ved at anvende svømmefri hos de yngste elever forbliver undervisningen i de højere klasser uforstyrret, samtidig med at børnene får mulighed for at blive svømmedygtige på en effektiv måde. Det er en win-win-situation for børnene, svømmebranchen og folkeskolen. Dette forslag undersøges i øjeblikket og vil blive fremlagt som en anbefaling til Tweede Kamer.

💰 Penge er ikke problemet, men tilgangen er

Keppel har ret i, at Nederland har penge nok, set i lyset af det nylige budgetoverskud på 8 milliarder euro. Men blot at afsætte penge til en forpligtelse, der øger undervisningsbyrden og ikke beviseligt er mere effektiv, kommer til kort. Den Nederlandse Stichting Water- & Zwemveiligheid (NSWZ) understreger, at prioriteterne først skal fastlægges klart. Svømmeundervisning er uden tvivl en prioritet, men før der bruges penge på dette, skal undersøgelser og ekspertise først afdække, hvordan disse midler kan anvendes på den rigtige måde.

NSWZ taler for at tage de nuværende tilskudsordninger og driftstilskud op til revision, især ved kommunale og halvkommercielle svømmehaller, hvor kommunen fungerer som driftsherre eller ejendomsejer. På den måde kan offentlige midler anvendes bedre til at fremme svømmeundervisning. Derudover findes der en tredje, men bestemt ikke uvæsentlig gruppe: kommercielle svømmeskoler og svømmehaller. Disse falder ofte uden for de fleste tilskudsordninger og må derfor viderefakturere alle omkostninger, herunder stigende udgifter, direkte til kunderne. Det fører til uretfærdige forhold i omkostningsstrukturen for svømmeundervisning.

🎯 Konklusion

Argumentet for skolesvømning udspringer af en forståelig bekymring for vandsikkerheden, men er ikke gennemtænkt i konteksten af nutidens folkeskole. Det kræver en enorm tidsinvestering og går ud over væsentlige fag. NSWZ tilbyder et mere realistisk og fleksibelt alternativ, der øger vandsikkerheden uden at belaste undervisningen yderligere. Det er på tide ikke blot at råbe på forandring, men rent faktisk at kigge på brugbare løsninger.

🔁 Del denne artikel for at holde debatten i gang! #vandsikkerhed #undervisning #skolesvømning #svømmeundervisning #NSWZ

Kilde:

Artikel i Trouw 7-3-2025: https://www.trouw.nl/sport/verplicht-het-schoolzwemmen-voordat-de-dijken-breken~bac345c3/