KNZB vægter egne interesser højere end svømmebranchens interesser

Da Aschwin Lankwarden blev udnævnt til direktør for det hollandske svømmeforbund Koninklijke Nederlandse Zwembond (KNZB), satte han sig et par mål. Nu, nogle år senere, viser det sig, at disse mål ikke er nået, og at blandt andet hans indsats har ført til en ekstrem splittelse af den hollandske svømmeundervisning.

Den destruktive holdning over for interessenterne i svømmebranchen har medført, at især under coronatiden er den store afstand mellem lejrene kommet tydeligt frem. KNZB kan regne med national støtte. De øvrige interesseorganisationer må selv finde ud af, hvordan de bogstaveligt og billedligt holder hovedet oven vande.

KNZB's forbindende rolle

KNZB skyder langt over sit mål. Der hvor organisationen burde tilbyde en forbindende rolle og fungere som en paraply over alle interessegrupper, vejer den egne interesser tungere end hele svømmebranchens interesser. Målet om at forbinde ser ud til at være skudt ud til siden, mens det at tjene penge tilsyneladende har fået overhånd.

KNZB under coronatiden

Under coronakrisen blev der oprettet en projektgruppe, som skulle drøfte de protokoller, der skulle anvendes på nationalt niveau. KNZB stod i spidsen for dette og drøftede problematikken sammen med NRZ (Nationale Raad Zwemveiligheid), WiZZ (Vereniging werkgevers in Zwembaden en Zwemscholen) og VSG (Vereniging Sport en Gemeente). Selvom projektgruppen udadtil ville udstråle, at alle interessenter havde samme interesse og dermed en tilsvarende stor indflydelse, viste praksis sig at være anderledes.

Udbydere af svømmediplomer giver hinanden hånden

De forskellige udbydere af svømmediplomer har selv udviklet deres egen diplomlinje. Det skyldes, at KNZB's og NRZ's linje ikke stemmer overens med de mere praktiske og derfor ofte højere kvalitetskrav, som de tilbyder. Ved som KNZB og NRZ at give indtryk af, at de har det eneste "nationalt anerkendte" diplom, hævder de, at de øvrige diplomer ikke skulle opfylde sikkerhedskravene. Desuden er der det problem, at bestyrelsesmedlemmer i KNZB har to kasketter på. De er ikke kun bestyrelsesmedlemmer i KNZB, men også i NRZ. KNZB vil kun gå videre med en anerkendelse i det øjeblik, hvor NRZ må kontrollere de øvrige brancheorganisationer. Disse sammenblandinger ser man også dukke op i andre interesseorganisationer såsom WIZZ, hvor store kommercielle operatører tager plads i bestyrelsen.

Hos en kommerciel udbyder ville det gå anderledes til, for de klarer sig nemlig ikke, hvis kunden mener, at der ikke leveres kvalitet. Derudover tenderer arbejdsmåden hos KNZB, NRZ, WiZZ og deres allierede mod monopolistisk adfærd inden for svømmebranchen. Forbuddet herimod er endda fastlagt i den europæiske lovgivning.

Desuden står der i den vedhæftede artikel, at indtjeningsmodellen for alle parter bliver større, hvis alle bliver ved med at svømme (se: note til redaktionen). Hermed menes der formentlig, at de subsidierede organisationer ikke har styr på deres indtjeningsmodel. For den kommercielle halvdel handler det bogstaveligt talt om at innovere eller drukne. I betragtning af det stadig voksende antal private svømmeinstitutter er det derfor et spørgsmål, i hvor høj grad skatteyderen er villig til at bruge penge på noget, som erhvervslivet højst sandsynligt har ordnet bedre.

Naturligvis er der i denne svømmehalsbranche dele, som ikke har nogen overlevelseschance uden ekstra penge. Men sig det ærligt: Har hver eneste kommune brug for et pengeslugende 25- eller sågar 50-meterbassin? Måske skulle KNZB rette fokus mere derhen i stedet for at blande sig i en branche, hvor de har kun ringe ekspertise. Et råd til den siddende direktør om at tage fat på dette, før skaden i svømmeundervisningen antager endnu større former.