Hvor uafhængigt er Mulier Instituut, når det handler om svømmesikkerhed?

Kammeret bygger sin viden og indsigt om svømmesikkerhed på resultaterne af de ”uafhængige” undersøgelser, som Mulier Instituut udfører. Men hvor uafhængigt er dette institut egentlig, og hvor sammenfiltrede er bestyrelsesmedlemmernes interesser?

Mulier Instituut udfører undersøgelser på bestilling om vidt forskellige emner. De har flere gange kastet et blik på svømmebranchen og dens svømmesikkerhed. Et eksempel er den økonomiske betydning af Covid-19 for svømmebadsbranchen. Regeringen tog i første omgang udgangspunkt i Mulier Instituuts beregninger. Denne undersøgelse blev udført på bestilling af Ministeriet for Folkesundhed, Velfærd og Sport (VWS). På opfordring fra Vereniging Sport en Gemeenten (VSG) og Nationale Raad Zwemveiligheid (NRZ) blev den begrænset til de kommunale svømmebade og kommunal ejendom. Disse kommunale svømmebade blev dog i mange tilfælde drevet af kommercielle og børsnoterede aktører.

Beregningerne kom frem til et beløb på cirka 180 millioner euro i skader for den første periode. På baggrund heraf opstod støttepakken Specifieke Uitkering IJsbanen en Zwembaden (SPUKIJZ). De 180 millioner var langtfra tilstrækkelige for branchen, som også omfattede mange kommercielle aktører. De kommercielle svømmebade måtte ikke gøre brug af den. VSG henviste til de eksisterende støttepakker for disse ramte under betegnelsen SMV. For de kommercielle bade var disse støttepakker alt for lidt. For de offentlige bade var det ekstra økonomisk støtte oven i de tilskudsmidler, de allerede modtog.

Så til NRZ; via handelskammeret åbner der sig en dør fuld af oplysninger. Her er der bestyrelsesmedlemmer synlige, som ikke er nævnt på hjemmesiden, og der findes flere ”dobbeltroller”. I dag sætter vi fokus på formanden for NRZ: Johannes (Jan) Rijpstra. Som sin hovedfunktion beklæder hr. Rijpstra borgmesterposten i Gemeente Smallingerland. Gemeente Smallingerland omfatter en række steder, herunder Drachten.

Gemeente Smallingerland har i lang tid arbejdet med at forberede og gennemføre opførelsen af et nyt svømmebad. Zwemcentrum de Welle skal blive et grønt og bæredygtigt center med det formål, sammen med Koninklijke Nederlandse Zwembond (KNZB), at fungere som eliteidræts- og talentudviklingssted i det nordlige. Til dette projekt har provinsen stillet et ekstra tilskud på 10 millioner euro til rådighed. De samlede omkostninger er anslået til godt 20 millioner euro. Det er dog bemærkelsesværdigt, at man i de fleste store byer må holde på pengene, når det gælder svømmebadsbyggeri, mens man her trækker alle midler af stalden.

Mon borgmesterens bijob spiller en rolle her? Under alle omstændigheder er det påfaldende, at to bestyrelsesmedlemmer fra KNZB sidder i NRZ's bestyrelse. Korte kommandoveje er meget lette at etablere her.

Så til Jan Rijpstras anden funktion; ud over at være formand for Nationale Raad Zwemveiligheid er han også medlem af tilsynsrådet ved Mulier Instituut. Det skulle jo lige være det bureau, der udfører alle mulige undersøgelser for VWS-ministeriet, hvor de store beslutninger tages! Hvis man analyserer den seneste coronaperiode, var det især de store forbund og interesseorganisationer (subsidieret af VWS-ministeriet under ledelse af VSG), der svigtede, når det handlede om reel svømmesikkerhed. Store ord og mange Zoom-møder i sekundære snakkeklubber, men beslutningerne blev truffet bag skrivebordet.

Svømmesikkerheden i Nederlandene bestemmes nu især af mennesker, der, som jeg påpegede, synes at have andre interesser end dem, forbundene og interesseorganisationerne egentlig er tiltænkt. Er det ikke på tide, at Haag åbner øjnene og for en gangs skyld lytter ude på selve gulvet? Svømmesikkerhed er af og for os alle, og her må vi alle yde vores bidrag. For at nå dertil bliver nogle hellige køer nødt til at falde. Jeg ville begynde med formanden.