Meindert Schulting er 20 år, da han på den varmeste dag, der nogensinde er målt i Holland, tager to-tre tilløbsskridt og springer på hovedet i Uitgeestermeer. Han rammer bunden med hovedet. Nakken brækker. Han ligger med ansigtet nedad i vandet og kan ikke længere bevæge sig.
Tre mænd halvtreds meter væk ser det ske. Hans egne venner gør det ikke.
Meindert overlever. Men han er lammet fra brysthøjde. Siden har han fået tre hofteproteser, haft en lungebetændelse, hvor han lå fire uger i respirator, og han har brug for hjemmepleje for overhovedet at komme ud af sengen hver dag.
Han er nu 27.
Denne historie, offentliggjort i dag i Gooi en Eemlander, rører mig dybt – ikke kun som menneske, men som vandsikkerhedsekspert med næsten tredive års erfaring i svømmeverdenen. For dette er ikke uheld. Det er en forudsigelig ulykke, i et land der strukturelt gør for lidt for bevidstheden om farerne ved vand.
Holland er et vandland. Men vandklogskaben mangler.
Holland har mere end 400.000 kilometer vandveje. Vi lever i det, midt i det. Vi rekreerer massivt på det. Og alligevel mangler en stor del af vores befolkning grundlæggende viden om farerne ved åbent vand.
Det Centrale Statistikbureau viser, at der de seneste fem år i gennemsnit er druknet 93 mennesker om året i åbent vand eller i og omkring hjemmet. Treoghalvfems. Hvert år. I et af verdens mest velstående lande.
Men drukning er ikke den eneste risiko. Meinderts historie viser en fare, der stadig er underbelyst: dykkerulykken i lavt vand. I søen, hvor Meindert blev lammet, skete der i de følgende fire år tre andre alvorlige svømmeulykker. Et af ofrene valgte til sidst dødshjælp.
Vandet var lavt. Bunden var ikke synlig (water clarity – being able to see the bottom – manglede fuldstændigt). Der var ingen advarselsskilte til besøgende, der lagde til fra vandet – kun til svømmere, der kom fra land.
En dommer fastslog senere, at forvalteren var 80 procent ansvarlig. Meindert bærer 20 procent eget ansvar.
Men fordeling af skyld løser intet. Meindert sidder stadig i kørestol.
Hvad går galt – og hvorfor igen og igen?
Som formand for NSWZ og vandsikkerhedsekspert ser jeg et mønster, der gentager sig gang på gang:
1. Folk kender ikke farerne ved åbent vand. En svømmehal har en bund, man kan se. Åbent vand har ikke. Mudder, alger, sten, glasskår, pludselige lavvandede steder – de er usynlige. Den, der ikke ved det, opfører sig i åbent vand, som han ville opføre sig i en svømmehal. Med fatale følger.
2. Advarselsskilte bliver ikke læst eller bliver fjernet. Meindert påpeger selv, at ni ud af ti advarselsskilte ved rekreationsområder er ulæselige. De er klistret til med stickers eller sprayet over med graffiti. Det er ikke et argument for at lade være med at opsætte dem – det er et argument for adfærdsændring og oplysning.
3. Vandsikkerhedsundervisning begynder for sent – eller mangler helt. Holland lærer børn at svømme. Godt. Men at svømme og at opføre sig vandsikkert er to forskellige ting. Et svømmediplom lærer et barn, hvordan det klarer sig i vandet. Det lærer det ikke at vurdere, om et hovedspring er sikkert. Det lærer ikke, hvad strøm gør. Det lærer ikke, hvordan man redder nogen uden selv at komme i fare.
4. Selvtilliden i vandet overgår viden. Meindert var ikke en dårlig svømmer. Han turde springe. Han overvurderede dybden. Det er ikke dumhed – det er fraværet af den rette information på det rette tidspunkt.
Meinderts mission er også vores mission
Meindert siger det selv: "Hvis jeg kan forhindre bare én tværsnitslæsion, så er min mission allerede lykkedes. For det her ville jeg ikke engang unde min værste fjende."
Den sætning skærer lige igennem mig. For den formulerer præcis, hvorfor NSWZ findes. Hvorfor De WaterExpert findes. Og hvorfor vi handler nu.
Vi er ikke enige i resignation. Vi er ikke enige i, at drukneulykker eller alvorlige svømmeulykker bare hører til i et vandland. Vi tror – på baggrund af viden, erfaring og forskning – at en halvering af antallet af vandulykker i Holland er opnåelig, hvis vi kollektivt investerer i viden og adfærd.
Hvad NSWZ gør nu: WaterZeker
Derfor lancerer Nederlandse Stichting Water- & Zwemveiligheid kurset WaterZeker – en praktisk, tilgængelig onlinetræning for forældre og børn, specielt udviklet til at bringe den viden, der mangler i den almindelige svømmeundervisning.
WaterZeker lærer:
Hvordan du vurderer åbent vand sikkert, før du går i det
Hvad risiciene er ved hovedspring, strøm, temperaturforskel og usynlige forhindringer.
Hvordan du som forælder tager snakken om farerne ved vand uden at skabe angst.
Hvad du gør, når nogen kommer i nød – og hvad du netop ikke skal gøre.
Kurset er udviklet på baggrund af næsten tredive års praktisk erfaring i svømmeundervisning, kombineret med den nyeste videnskabelige indsigt om adfærd omkring vand.
WaterZeker er ikke ment som noget, der skal gøre folk bange for vand. Vand er sundt, tilgængeligt og noget, vi alle deler. Men den, der ved, hvad han gør, overlever det også.
Dit barn svømmer. Men ved dit barn, hvordan man dykker sikkert?
Spørg dig selv ærligt: har dit barn nogensinde lært, hvordan man vurderer, om et hovedspring er sikkert? Har dit barn lært, hvad forskellen er mellem en svømmehalsbund og en søbund? Ved du som forælder, hvad du gør, hvis du ser nogen flyde, som ikke længere bevæger sig?
Hvis svaret er nej, så er det nu, det gælder.
✅ Deltag nu
➡️ Tilmeld dig WaterZeker via nswz.nl/waterzeker
Kurset er tilgængeligt for forældre med børn i grundskolealderen. Skoler, svømmehaller og kommuner kan tage kontakt for gruppedeltagelse og forebyggende programmer.
Sammen forhindrer vi den næste ulykke. Ikke bagefter. Nu.
Shiva de Winter er grundlægger af Zwemschool De Winter Sport (Huizen & Doorn), vandsikkerhedsekspert hos De WaterExpert og formand for Nederlandse Stichting Water- & Zwemveiligheid (NSWZ). Han har næsten tredive års erfaring i den hollandske svømmeundervisning.
Noter & Kildehenvisninger
Superscript-tal i teksten henviser til numrene i nedenstående liste. Alle onlinekilder tilgået den 15. maj 2026.
[1] Annemarie de Jong, "Meindert (27) dook in ondiep water en liep dwarslaesie op: 'Ik lag met mijn gezicht naar beneden en kon niet meer bewegen'", de Volkskrant, 15. maj 2026. Primær kilde for alle fakta og citater vedrørende Meindert Schulting. URL: volkskrant.nl.
[2] Centraal Bureau voor de Statistiek (CBS), "CBS: 132 accidentele verdrinkingen in 2025", pressemeddelelse 13. maj 2026. Offentliggjort blandt andet via KNRM og Nationale Raad Zwemveiligheid. URL: cbs.nl / knrm.nl / nrz-nl.nl.
[3] CBS, "146 mensen verdronken in 2024 — hoogste aantal in bijna dertig jaar", pressemeddelelse 25. juli 2025. URL: cbs.nl/nl-nl/nieuws/2025/30/146-mensen-verdronken-in-2024.
[4] CBS, specialtabel "Verdrinkingen 2024", offentliggjort 25. juli 2025. Ti-års-gennemsnit 2015–2024: 91 indbyggere om året. Tre fjerdedele i åbent vand. URL: cbs.nl/nl-nl/maatwerk/2025/30/verdrinkingen-2024.
[5] J.J.L.M. Bierens & J. Hoogenboezem, "Fatal Drowning Statistics from the Netherlands — an example of an aggregated demographic profile", BMC Public Health (2019). Reelt samlet antal druknede: 250–300/år (inklusive selvmord 42% og transportulykker 16%). Factsheet: Reddingsbrigade Nederland, "Verdrinkingen in Nederland: het beeld bijgesteld" (2019). URL: reddingsbrigade.nl.
[6] Arjan de Vries, direktør-bestyrelsesmedlem NRZ, citeret i: Nationale Raad Zwemveiligheid, pressemeddelelse 13. maj 2026. URL: nrz-nl.nl/nieuws/2026/05/cbs-132-verdrinkingen-in-2025.
[7] Mulier Instituut, "Zwemvaardigheid 2024 — inzicht in het zwemdiplomabezit van kinderen", factsheet november 2025. Undersøgelse på vegne af ministeriet for VWS, i samarbejde med CBS og Boekmanstichting (Vrijetijdsomnibus 2024). URL: mulierinstituut.nl/nieuws/steeds-meer-kinderen-in-nederland-halen-alle-drie-de-zwemdiplomas.
[8] Mulier Instituut (2025), op.cit. Svømmediplombesiddelse efter herkomst: 40% børn med migrationsbaggrund uden diplom (mod 9%); laveste indkomstgruppe 33% uden diplom (mod 5% højeste). Se også: NRZ, nyhedsartikel 10. november 2025. URL: nrz-nl.nl.
[9] Nederlands Instituut Veiligheid Zwemlocaties (NIVZ), igangværende undersøgelse "Ervaringen met bijna-verdrinking". Interviews af studerende fra Universiteit Leiden. Tilmelding via verdrinking.nl. Se NRZ, nyhedsartikel 4. december 2025. URL: nrz-nl.nl/nieuws/2025/12/voorkom-verdrinkingen-in-de-toekomst.
[10] Citater Meindert Schulting og juridiske fakta (80%/20% ansvar): Annemarie de Jong, de Volkskrant, 15. maj 2026 (se note 1). Indholdet af retssagen er parafraseret.
[11] Shiva de Winter, "Hoe onafhankelijk is het Mulier Instituut als het gaat om zwemveiligheid?", LinkedIn Pulse, april 2022. URL: linkedin.com/pulse/hoe-onafhankelijk-het-mulier-instituut-als-gaat-om-shiva-de-winter.
[12] Nationaal Plan Zwemveiligheid, ministeriet for VWS / Nationale Raad Zwemveiligheid, 2021–2025. URL: nrz-nl.nl/nationaal-plan-zwemveiligheid.
[13] Verdenssundhedsorganisationen (WHO), "Drowning — Key Facts", 19. april 2024. På verdensplan cirka 236.000 druknede om året (accidentelt). URL: who.int/news-room/fact-sheets/detail/drowning.
[14] Mulier Instituut, "Nederlanders over zwemveiligheid" (2018); Floor, C. (2020), "Zwemmen en zwemveiligheid: trends in zwemgedrag 2008–2019", Factsheet 2020/12, Utrecht: Mulier Instituut. URL: mulierinstituut.nl.
[15] NSWZ / WaterZeker, kursusprogram WaterZeker Thuiscursus, 2025–2026. Udviklet på baggrund af næsten tredive års praktisk erfaring fra Zwemschool De Winter Sport (grundlagt 2007) og NSWZ-ekspertise. URL: nswz.nl/waterzeker.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er skrevet som analyse og holdning på baggrund af offentligt tilgængelige kilder. Alle faktuelle påstande er forsynet med kildehenvisning. Citater fra Meindert Schulting er hentet fra den citerede Volkskrant-reportage og er ikke gengivet ordret. Forfatteren er formand for NSWZ og har en kommerciel interesse i WaterZeker; denne relation er gjort transparent i teksten.