Med en vis undren har jeg fulgt lanceringen af Fibby — et 'redningsvest' til børn, opfundet af en far. Argumentationen bag lanceringen får en til at rynke panden, for her tales der om en naturlig svømmestilling og vandsikkerhed hos denne fars egne børn. I sig selv er der ikke noget galt med det.
Ifølge hjemmesiden handler det dog om børn i alderen 2, 3 og 4 år. Det billede, der her tegnes, er, at dette selvhjælpsmiddel skulle være løsningen mod drukning, fordi børn nu og da mistes af syne. Er det virkelig den rette måde at sætte fokus på problemet på? En slags orange rygsæk, der bevæger sig med, når et barn er ved at synke ned? Eller er det en form for falsk tryghed, hvor forældre knytter håbet til at skulle bekymre sig mindre om deres børn? Blandt andet crowdfundingen, som skal dække udviklingsomkostningerne og allerede ligger langt over målbeløbet, vidner om netop det.
At der udvikles ting til fremme af svømmesikkerheden, er selvfølgelig en god ting. Problemet er, at folk nu fejlagtigt får indtryk af, at dette er det ideelle system mod drukning. Der står anført: derfor opfandt han Fibby, et hjælpemiddel, som børn bærer på ryggen. "Takket være vippemekanismen skubbes børn ind i deres naturlige svømmestilling. Ud fra deres instinkt begynder de så helt af sig selv at træde vande — selv i en meget ung alder."
Som mangeårig praktiker med erfaring på området ved jeg, at børn på 2, 3 og 4 år, som endnu ikke går til svømning, helt automatisk begynder at sprælle med benene. Denne sprællende bevægelse skaber en nedadgående bevægelse, som trækker dem ned. Nu vil Fibby ganske vist hjælpe med at forhindre dette, men som formanden for Nijmeegse Reddingsbrigade advarer: "Hvis børn mister bevidstheden, tipper de med Fibby straks forover med ansigtet i vandet." På grund af vippemekanismen skubbes barnet nemlig automatisk ind i netop den position.
Jeg mener, at folk får serveret et alt for rosenrødt billede af dette system, når det gælder sikkerheden. Det skulle angiveligt fungere bedre end svømmevinger. Det kan jeg egentlig godt følge. Men svømmevinger er også nødvendige for at signalere, at børnene ikke har et svømmebevis og ikke er sikre svømmere. Jeg har en fornemmelse af, at dette system forfejler sit mål på en fyldt strand mellem alle mulige mennesker, sammenlignet med de knaldorange svømmevinger. Helt bortset fra, at produktets markedsføring giver indtryk af, at børnene også får svømmeundervisning med i købet. Så er både grundtaget og forældrenes forventninger allerede påvirket i negativ retning, før børnene overhovedet begynder til svømning.
Som jeg tidligere har sagt, mener jeg, at samarbejdet mellem forbund og redningsbrigader er af afgørende betydning for at gøre folk bevidste om farerne. Alle de løse skud, der nu affyres, rammer ved siden af, og svømmesikkerheden i det hele taget er på spil. Svømmesikkerhed begynder med erkendelsen og anerkendelsen af vandets farer. Derefter kan man se videre. Affyr ikke for mange løse skud, som slører den erkendelse for folk. Tag fat om kernen af problemet.