De WaterExpert
← Arkiv
De WaterExpert · Arkiv · Forældre & tillid

Efter Kek Mama: hvorfor vi ikke skal mistro mandlige svømmelærere, men støtte dem

Af Shiva de Winter · 25. januar 2026

Oprindeligt publiceret på LinkedIn den 25. januar 2026 · af Shiva de Winter, De WaterExpert.

For nylig cirkulerede en artikel på Kek Mama, som vakte stor genklang. En mor skriver om et øjeblik under sin datters svømmeundervisning. Alt går godt: svømmelæreren er rolig, hendes barn føler sig trygt, og hun selv er tilfreds. Og alligevel hører hun pludselig sig selv tænke: “Er det her egentlig sikkert? Eller er jeg naiv?”

Det er netop kernen. Ikke fordi der er sket noget, men fordi noget er ved at forskyde sig i samfundet. Gennem nyheder, hændelser og især gennem det, der cirkulerer på sociale medier, opstår en ny slags tvivl. Ikke mistillid baseret på erfaring, men på frygt. Frygten for hvad nu hvis.

1. Dette er ikke et angreb – det er et spejl af vores tid

Moren i artiklen angriber ingen. Hun beskylder ingen svømmelærer. Det, hun derimod gør, er at blotlægge sin egen tvivl. Og den tvivl rører ved noget større.

Ved svømmeundervisning er sikkerhed altid på spil. Vand tilgiver ingen fejl. Samtidig er det en time, hvor du som forælder slipper dit barn – ofte i badetøj, med fysisk kontakt fra en underviser. Det kræver tillid. Og netop den er under pres, når samtalen online i stigende grad handler om mistænksomhed.

2. Reaktionerne på sociale medier: fire faste mønstre

Læser man reaktionerne på Kek Mama-artiklen og lignende diskussioner på platforme som Facebook, ser man fire tilbagevendende reaktioner. De blotlægger, hvordan debatten om mænd i børneomsorg bliver stadig mere polariseret.

A. Generaliseringen: “Mænd, der arbejder med børn, er mistænkelige”

Dette er den mest skadelige refleks. Naturligvis findes seksuelt misbrug – det skal der ikke herske tvivl om. Men når vi stempler en hel faggruppe som risikabel, rammer vi også de hæderlige fagfolk. Og de er mange.

B. Modreaktionen: “Kvinder kan også begå fejl”

Rigtigt. Og netop derfor skal samtalen handle om professionel sikkerhed, ikke om køn. Én hændelse må ikke blive grundlag for gruppetænkning.

C. Kontrolløsningen: “Bliv altid og hold øje under svømmeundervisningen”

Mange forældre griber til kontrol. Men forældres tilstedeværelse må aldrig være grundlaget for sikkerhed. Det skal være professionelt tilrettelagt: med synlige lokaler, adfærdsprotokoller og active lifeguard supervision.

D. Den sunde mellemvej: “Bliv ved med at tale sammen og se på dit barn”

De mest værdifulde reaktioner er nuancerede: tal med læreren, læg mærke til, hvordan dit barn har det, og lad dig ikke skræmme af alt det, du læser online.

3. Sociale medier forstærker frygt, ikke kontekst

På sociale medier vinder følelser over nuancer. Og det har konsekvenser. I stedet for spørgsmålet:

“Hvordan sikrer vi tryghed ved svømmeundervisningen?”,

bliver det hurtigt:

“Hvem stoler du på – og hvem ikke?”

Det er en forskydning fra indhold til mistænkeliggørelse. Og det fører til:

Forældre, der føler sig utrygge, uden at der er nogen direkte anledning til det

  • Svømmelærere, der står under permanent pres

  • Organisationer, der laver politik ud fra frygt i stedet for kvalitet

  • Og i sidste ende: at gode, hæderlige fagfolk forlader faget

  • 4. Tillid er nødvendig – men ikke et blindt gæt

    Efter næsten tredive år i faget ved jeg, hvor sårbar den sociale sikkerhed ved svømmeundervisning er. Fysisk vejledning er nogle gange nødvendig. Tydelig kommunikation ligeså.

    Tillid er ikke naivitet. Det er et bevidst valg af en organisation, der ved, hvad den gør. En organisation, der er gennemsigtig, forbliver tilgængelig og har sikkerheden struktureret på plads.

    5. Hvad forældre godt må være opmærksomme på (uden paranoia)

    Du behøver ikke som forælder at gå på jagt efter faresignaler. Men du må godt vide, hvad du skal være opmærksom på. Gode svømmeskoler synes, det er helt normalt.

    Tjek for eksempel:

    Gennemsigtighed: Er undervisningslokalet åbent? Er der vinduer? Er alt synligt?

  • Tydelig forklaring: Bliver det forklaret, hvorfor en underviser hjælper fysisk?

  • Tilgængelige kanaler at henvende sig til: Er der en anden end underviseren, du kan gå til?

  • Professionel kultur: Taler man internt i teamet om integritet og adfærd?

  • Dette er ikke mistænksomme spørgsmål. Det er spørgsmål, der hører til professionel svømmesikkerhed.

    6. Hvad svømmeorganisationer strukturelt bør have på plads

    Social sikkerhed bør være lige så professionelt tilrettelagt som selve svømmeprogrammet. Tænk på:

    Et tydeligt adfærdskodeks

  • Straffeattest (VOG) og uddannelseskrav i orden

  • Gennemsigtig håndtering af omklædningsrum og én-til-én-kontakt

  • Kurser i professionel adfærd og fysisk nærhed

  • Og frem for alt: en kultur, hvor det er normalt at stille spørgsmål

  • For kun med gennemsigtighed bygger man tillid.

    7. Tilbage til den rigtige samtale

    Debatten skal ikke handle om “mænd” eller “kvinder”, men om dette:

    Hvordan sørger vi for, at børn er trygge under svømmeundervisningen?

  • Hvordan beskytter vi gode fagfolk mod uberettiget mistanke?

  • Hvordan forhindrer vi, at sociale medier og mistillid ødelægger os?

  • Kek Mama-artiklen viser, hvor hurtigt en forældretanke kan tippe. Reaktionerne viser, hvor hurtigt vi gør det til lejre.

    Svømmeundervisning er for vigtig til at blive talt i stykker.

    Tillid er for dyrebar til at overlade til rygter.

    📌 Kilder

    Kek Mama-artikel: Læs den her

  • Diskussion på Facebook: Se opslaget

  • Mere fra — Forældre & tillid

    Alle artikler fra dette tema →

    Se de uddybende ekspertartikler i videnbankmen →

    ← Tilbage til arkivet